Depression

I løbet af livet oplever 15-25 % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd en behandlingskrævende depression. Forskellen på almindelige perioder med tristhed og depression er, at depression er konstant og vedvarende i mere end 14 dage. Depressioner kan være forskellige, men de fleste oplever symptomer såsom nedtrykthed, udmattelse, ligegyldighed, håbløshed, hjælpeløshed, irritabilitet, sover næsten hele tiden, søvnbesvær, ændring i appetit, energiforladt, skyldfølelse, har lyst til at græde hele tiden eller har svært ved at huske eller at træffe beslutninger. WHO antager at depression inden for 20 år vil være den anden mest belastende sygdomsbyrde kun overgået af hjertekarsygdomme. Sundhedsstyrelsen og Psykiatrifonden vurderer at mod 150.000-300.000 voksne danskere i løbet af et år vil have symptomer som opfylder kriterierne for depression (Dansk Psykologforening https://www.dp.dk/wp-content/uploads/psykisk-sundhed-og-psykologordningen_4541247.pdf)