Fødselsdepression rammer 1 ud af 5 kvinder og 1 ud af 10 mænd fra graviditet til et år efter fødslen (Paulson, & Bazemore, 2010). Dette er en periode, som kan vække mange blandede følelser. Selv når alt forløber normalt, kan det være en stressfuld periode, både for dig, din partner og den nærmeste familie. At få et barn kan både vække positive følelser, men også følelser af sorg og tab, f.eks. tab af arbejdsidentitet, frihed og social kontakt. At tage sig af et barn kan også sætte individet og parforholdet under pres. Når babyen er født, så flyttes fokus naturligt fra omsorg af partneren og sig selv til fokus på babyen og det kan være svært at få opfyldt sine egne behov.

Fødselsdepression kan forebygges ved at skabe et øget fokus på hvad man kan forvente når man bliver forældre og identificere muligheder for hjælp og støtte og arbejde med psykiske problemstillinger, inden barnet bliver født. Det kan være specifikke forslag til, hvordan partnere kan støtte hinanden og dermed mindske risikoen for fødsels- og efterfødselsdepression hos både mødre og fædre.

Behandling af en allerede opstået fødselsdepression sker oftest med psykoterapi hos en psykolog, alternativt kan der være tilfælde hvor der er behov for medicinsk behandling evt. kombineret med terapi. Du er velkommen til at kontakte mig, så vi sammen kan finde ud af hvilket forløb, som passer til din situation og økonomi.

Hvad er fødselsdepression og fødselsrelateret angst?

Fødselsdepression og fødselsrelateret angst er typer af depression og angst som udvikler sig under graviditet eller efter fødsel, det er vigtigt at vide at både fødselsdepression og fødselsrelateret angst rammer både mænd og kvinder.

Fødselsdepression

Til trods for at de diagnostiske kriterier beskriver fødselsdepression til at være i perioden fra graviditet og indtil 6 uger efter fødsel, så kan fødselsdepression opleves fra graviditet og op til et år efter fødslen.

Fødselsdepression er anderledes end en tudetur efter fødslen, som også kaldes ”baby blues” eller 3 dages-tudeturen. Cirka 50-80% af kvinder oplever en tudetur mellem den tredje og tiende dag efter fødsel. I denne periode er kvinder måske lettere til tårer end normalt og føler sig overvældede. Disse følelser forsvinder oftest i løbet af et par dage. Fødselsdepression varer oftest mindst to uger og symptomerne påvirker evnen til at varetage almindelige dagligdags aktiviteter.

Symptomer på fødselsdepression

Symptomer på fødselsdepression kan være meget forskellige og derfor være svært at identificere. Der er typisk forskel på mødres og fædres symptomer. Det kan f.eks. variere fra søvnløshed til at sove dagene væk – og fra isolerende adfærd til en udadreagerende aggressiv og irritabel adfærd. Søg derfor altid professionel hjælp, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du eller din partner oplever symptomer.

• Nedtrykt humør og/eller følelse af ligegyldighed det meste af dagen, næsten hver dag
• Følelsen af at være utilstrækkelig og/eller skyldbetonet
• Tab af interesse for ting man normalt nyder
• Har svært ved at falde i søvn eller sove ekstremt meget
• Spiser ikke eller overspiser
• Føler sig umotiveret og ude af stand til at klare de daglige rutiner
• Trække sig fra venner og familie
• Tager sig ikke ordentligt af sig selv
• Mindsket energi og føler sig udmattet
• Oplever koncentrationsbesvær og/eller glemsomhed og/eller har svært ved at træffe beslutninger
• Har tanker om at skade sig selv, babyen, at tage sit eget liv eller at slippe væk/stikke af

Fødselsrelateret angst

Fødselsrelateret angst er tilstedeværelsen af alvorlige længerevarende angst symptomer under graviditet og op til et år efter fødsel. Angsten er voldsom nok til at gøre det vanskeligt at håndtere den almindelige hverdag og forårsager ofte problemer i relationen til familie og venner.

Symptomer som er mere typiske hos fædre

• Træthed, hovedpine og smerte
• Irritabilitet, angst og vrede
• Ændret appetit
• Følelsen af at være overvældet, at have mistet kontrollen og ude af stand til at håndtere situationen
• Tager øget risiko (f.eks. ved bilkørsel eller øget gambling)
• Ændring i søvnmønster, specielt søvnmangel
• Føler sig isoleret og distanceret eller undgår social aktivitet
• Trækker sig fra intime forhold og fra familie, venner og fritidsaktiviteter
• Øget antal timer væk fra hjemmet, f.eks. på arbejdet
• Øget forbrug af alkohol eller stoffer

Symptomer på fødselsrelateret angst

• Angst eller frygt som forstyrrer tanker og daglige gøremål.
• Panikangst – udbrud af ekstrem frygt og panik som føles overvældende og ukontrollerbart
• Angst og vedvarende bekymringer som bliver ved med at forstyrre
• Konstant følelse af irritation, uro eller af at have ”dårlige nerver”
• Anspændthed i muskler, følelsen af det strammer i brystkassen og hjertebanken.
• Svært ved at slappe af og/eller tager lang tid at falde i søvn
• Angst eller frygt som forhindrer dig i at gå udenfor med din baby
• Angst eller frygt som får dig til at se til/tjekke din baby konstant
• Frygt for babyen og/eller frygt for at være alene med babyen
• Frygt for at babyen græder eller er urolig

Risikofaktorer for fødselsdepression og fødselsrelateret angst

Risikofaktorer er karakteristika eller oplevelser, som øger sandsynligheden for, at nogle udvikler en sygdom. Forskere har identificeret de følgende risikofaktorer for fødselsdepression og fødselsrelateret angst. Hvis du har en eller flere af disse faktorer,betyder det ikke, at du nødvendigvis udvikler en fødselsdepression eller fødselsrelateret angst. Alle mennesker er unikke og reagerer på forskellige begivenheder forskelligt.

• Psykisk sygdom i familien eller personligt
• Problemer under graviditet, fødsel eller efter fødslen
• Spædbarnsdød, f.eks. abort, dødfødt eller afsluttet graviditet
• Har oplevet fysiske, psykiske eller seksuelle overgreb.
• Ængstelig eller perfektionistisk personlighed
• Manglende støtte og hjælp fra familie og venner
• Stressfulde livsbegivenheder (f.eks. flytning, økonomiske problemer, afskedigelse, dødsfald af nærtstående)
• Længerevarende mangel på søvn og hvile
• Uplanlagt graviditet
• Venter eller har flerlinger (f.eks. tvillinger eller trillinger)
• Voldsom tudetur efter fødsel (baby blues)
• Præmatur baby
• Problemer med amning
• En baby som er urolig, temperamentsfuld eller græder meget (f.eks. kolik)
• Partner oplever fødselsdepression og eller angst
• Utilfredshed med parforholdet eller partner, f.eks. oplever manglende støtte, hjælp, anerkendelse og nærhed, dårlig kommunikation, konflikter.
• Urealistiske forventninger eller manglende viden om hvordan det er at blive forældre
• Mangel på viden og information om graviditet, fødsel og den første tid med baby, hvilket skaber usikkerhed
• Lav selvtillid
• Hormonelle og biokemiske faktorer

Søg hjælp

Hvis du er bekymret for, om din partner oplever en fødselsdepression eller angst, så tilbyd at tage med dem til psykolog, egen læge eller at mødes med sundhedsplejersken sammen. Søg professionel hjælp, da det hjælper på dit helbred og din babys og parforholdets udvikling. Depression er ikke frivilligt, eller noget man blot kan slukke for. Ubehandlet angst kan påvirke graviditeten og din baby, søg derfor hjælp så tidligt som muligt.

Hvad hvis min partner tøver med at søge hjælp?

Der er normalt for mange med depression og angst ikke at erkende, at de har brug for hjælp eller støtte. Derfor afviser de måske de, som tilbyder hjælp. Din partner undgår måske at søge hjælp på grund af forskellige bekymringer. Måske skammer din partner sig eller er flov over at have en depression eller angst. Måske har din partner svært ved at erkende, at de har det svært/dårligt eller at deres tilstand kan være skadelig for baby. Hvis din partner afviser at tage til egen læge eller psykolog, så kan du kontakte din læge eller sundhedsplejerske for råd og vejledning om hvad du kan gøre for at hjælpe din partner.

Kilder:

Beyondblue. (2015). Symptoms of anxiety. Beyondblue: Melbourne, Australia. www.beyondblue.org.au

Black Dog Institute (2013). Causes and risk factors. Black Dog Institute: Sydney, Australia www.blackdoginstitute.org.au

How Is Dad Going? (2015). Postnatal depression and anxiety in dads. Post and Antenatal Depression Association: Melbourne, Australia. www.howisdadgoing.org.au

Kjær, L., (2020). Prevention of Postnatal Depression in Partners. AAU.

Paulson, J., & Bazemore, S. (2010). Prenatal and postpartum depression in fathers and its association with maternal depression: A meta-analysis. Journal of the American Medical Association, 303(19), 1961–1969. doi:10.1001/jama.2010.605