Iværksættere og selvstændige

Iværksættere

Flere går med tanker om at blive selvstændige og etablere en virksomhed, men de gør det bare aldrig, fordi der er meget på spil. Det kan være økonomiske bekymringer, tanken om at fejle, en idé om at der kommer et bedre tidspunkt, svært ved at give slip på fast job og indtægt og meget andet. Jeg har selv været selvstændig af flere omgange og kender derfor til bekymringer og stress i forbindelse med iværksætteri. En afklarende samtale kan måske hjælpe dig med at få indsigt i hvilke faktorer er reelle bekymringer og hvilket handler om følelser og usikkerhed. Det kræver is i maven at tage springet som selvstændig, og jeg vil gerne rådgive og hjælpe dig i processen.

Selvstændige erhvervsdrivende

Selvstændige kan også have brug for rådgivning og coaching. Det kan omhandle temaer som f.eks:

  • Hvordan kan man fokusere på at vækste sin virksomhed, fremfor at bekymre sig om det uvisse?
  • Identificering af hvornår og i hvilket omfang man bør outsource opgaver, for at frigøre ressourcer til at fokusere på det man elsker at lave og er god til.
  • Hvordan kan man acceptere at give slip på noget af kontrollen og får tillid til at kunne overdrage ansvar til medarbejdere?
  • Økonomiske bekymringer.
  • Udbrændthed.
  • Søvnbesvær.
  • Ophør af virksomhed.
  • Dårligt selvværd mv.

Selvstændige erhvervsdrivende har ofte meget travlt og glemmer nogle gange hvad motivationen var for at starte virksomheden op, det kører på i årevis og ender med udbrændthed eller stress. Det er vigtigt, at man har nogle at sparre og kan vende tilbage til hvad motivationen egentlig var ved opstart. Især når arbejdet begynder at hænge én langt ud af halsen eller man simpelthen har taget mere ind end man kan gabe over. Ved at finde det som skaber lysten til at være selvstændig og finde ud af hvilke ressourcer man har til rådighed, så kan man forsøge at finde arbejdsglæden og motivationen igen.

Det kan også ske, at arbejdet overtager og man glemmer, at holde fast i sin egen identitet udenfor arbejdet.  Hvis man har svært ved at finde tid og lyst til at være social udenfor arbejdet, så kan det føles ensomt og tomt når man har fri. Måske oplever man ensomhed og utilstrækkelighed udenfor arbejdssammenhængene, hvilket ender med at man arbejder endnu mere for at kompensere og undgå den ubehagelige følelse. For at bryde med det mønster kan det være hjælpsomt, at finde en balance mellem arbejde og privatliv, så man også har succeser udenfor arbejdslivet.

Har du som selvstændig erhvervsdrivende et behov for psykologisk rådgivning, som omhandler din virksomhed og ikke dig selv personligt, så kig på siden erhverv.