Stress
Hver dag oplever op mod 430.000 danskere symptomer på alvorlig stress, svarende til 10-12 % af befolkningen. Ordet stress benyttes også om travlhed, som er helt normalt at opleve i kortere perioder. Man kan godt have travlt uden at have stress, men også godt have stress uden at have travlt. Stress i en klinisk forstand er en længerevarende og vedvarende stresstilstand (nogle gange kronisk), som kan være skadelig for helbredet. Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser, derfor er det vigtigt at man søger hjælp hvis man oplever symptomer på stress. Hyppighed og grad af symptomer kan være indikator for hvor stresset man er. Eksempel på symptomer: ændring i søvnmønstre, svært ved at huske eller træffe beslutninger, irritabilitet, fysiske smerter, hjertebanken, svedeture, ændringer i appetit, fraværende, trækker sig socialt, rastløshed, indre uro, manglende overskud, mere følsom, græder oftere og øget forbrug af stimulanser såsom kaffe, cola, cigaretter og alkohol (http://www.stressforeningen.dk/faa-viden/)